Hvis du er som folk er flest, så handler og lever du på vaner, mønstre og overbevisninger.

98 % af alt hvad ud gør i dag, gjorde du også i går, i sidste uge, for 1/2 år siden, for 5 og for 10 år siden osv.

Når du binder dine sko, stiger ud af din seng, spiser din mad, taler med dine venner og kollegaer, tænker dine tanker om livet, dagen, familien m.m., så er det stort set altsammen på "automatpilot". Det er det samme hver gang.

Langt hen ad vejen er det rigtig smart, for det sparer os for en masse energi. Hvis vi hver gang skal tænke indgående over hvorfor og hvordan, vi fx fører skeen til munden, når vi spiser morgenmad, så vil det kræve en masse tankevirksomhed, energi og fokus som så vil gå fra noget andet fx avislæsning, konversation el. lign.

Ovenstående handler om hverdagsrutinerne, de ting vi gør hver dag og hele tiden. Men hvad med de store beslutninger og handlinger i livet? Bliver de taget på lige så automatiseret vis?

Vi som mennesker er forskellige. Vi er mere eller mindre rationelle og velovervejede i vores valg, og der er stor forskel på, hvor gennemtænkt og strategisk vi lever vores liv.

Selvom vi tænker os grundigt om inden vi vælger, så er det ingen garanti for, at vi reelt har valgt eller at vi er rationelle eller kongruente med vores valg.

For nogle år siden valgte en af mine klienter en medicinsk abort...

Hun havde på daværende tidspunkt en dejlig datter på 19 år, og indtil hun fødte hende, havde hun regnet med, at hun skulle have 4 børn. Siden da forestillede hun sig, at hun skulle have 1-2 børn foruden hende, når rette tid, sted og mand dukkede op.

Da hun mødte sin daværende mand, var det derfor også et ønske. Ikke fanatiskt men skete det, så var det dejligt, og skete det ikke, så var det også ok. Pga. nogle helbredsmæssige udfordringer, aborterede hun flere gange over en fireårig periode, hvorefter hun blev gravid og det blev siddende. 

Tiden gik og alt var ok da hun var til kontrol og scanning - eller var det nu det?

Efter konsultationen meldte flere spørgsmål sig:

• Kunne hun klare det helbredsmæssigt?
• Var det fair over for barnet at blive mor som 44 årig?
• Ønskede hun/de livet som forældre igen?

De første to spørgsmål havde ikke den store betydning for beslutningen, men sammen fik de en seriøs og dyb snak om længsler, ønsker og behov, og blev pludselig opmærksomme på, at de reelt ikke ønskede sig at blive forældre igen.

Mange vil sikkert undres og måske indigneres over ovenstående forløb, og det kan jeg godt forstå.

Det ville være naturligt at tænke: "Det kunne man da ha' tænkt over, INDEN man lavede barn!!"

Grunden til, at jeg gerne vil dele denne historie med jer er, at det er min oplevelse, at rigtig mange mennesker slet ikke når til ovenstående reflektion omkring deres valg i livet.

De lever og vælger ud fra gamle paradigmer og overbevisninger, uden at være dem bevidst. Fx havde min klient følgende ting som hun gik og troede på:

• Topmålet af samhørighed er, når to mennesker får børn sammen. 
• Jeg bliver først rigtig lykkelig, når jeg bliver gift og får børn

Ved at blive bevidst om ovenstående, kunne hun justere og ajourføre såvel paradigme som overbevisninger til det som hun reelt tror og ved som 44 årig:

• Fælles børn er ikke nødvendigvis en forudsætning for samhørighed - nogen gange tværtimod.
• Jeg bliver først rigtig lykkelig, når jeg finder lykken i mig selv.

Har du efterstræbt noget som du efter erhvervelsen måtte erkende alligevel ikke var interessant?

Inden for coaching taler man om indre og ydre mål.

Et ydre mål kunne fx være at få en åben sportsvogn.

Det indre mål finder man ved at spørge sig selv:

Hvad vil det gi' mig at få en åben sportsvogn?

Det svar man får kan fx være; Det vil gi' mig frihed, følelsen af ungdom, køreglæde el. lign.

Nogle gange er de indre mål ikke realistiske at få opfyldt via det ydre mål.

Det er fx ikke sikkert, at bilen resulterer i at man føler sig ung, hvis man er 70 år, når man køber den - måske tværtimod.

Det kunne jo være, at det var ekstra besværgerligt at komme så langt ned at sidde og ikke mindst at komme op igen og ud af bilen på elegant vis :-)

Er det derimod friheden og glæden ved at køre åbent, der animerer en til at købe bilen, så kan det jo sagtens opfyldes, også selvom man er fyldt 70.

Det er derfor vigtigt, at man vågent og reflekterende forholder sig til sine ønsker, inden man træffer valg og disponerer.

Det er min overbevisning, at vågne og bevidste valg baseret på ajourførte paradigmer og overbevisninger resulterer i det liv, man ønsker!!

At sætte sig mellem to stole er et udtryk de fleste af os kender betydningen af, men er vi også bevidst om de langsigtede konsekvenser af ikke at vælge og ikke at handle?

Et eksempel fra den virkelige verden er min mor. Min mor har haft problemer med hofterne i en del år efterhånden. Nogle dage går det bedre end andre, men hun er indskrænket i sin bevægelighed og kan ikke overkomme det samme som tidligere. Hun er irriteret over sin situation, og bruger meget energi på at finde en løsning på sin situation. Hun kender flere der er blevet opereret i hoften og med mere eller mindre godt resultat. Hun har derfor tænkt grundigt over fordele, ulemper og risici ved en operation, og er kommet til den konklusion, at så længe det ikke er værre end det er, så er risikoen for stor ved en operation.

Så langt så godt. Hun har tænkt sig godt om, taget stilling til sin situation og truffet en beslutning.

Min mors to stole var i dette tilfælde:

1. Operation nu 
2. Ikke operation nu (acceptere generne som de er pt.) 

Min mor valgte som bekendt stolen "Ikke operation nu".

Livet går videre, og ligesom før sin beslutning har hun ondt i hofterne og føler sig usikker på benene. Hun kan ikke overkomme alt det hun gerne vil, og hun er nødt til at planlægge, således at hun fx går tur en dag, og gør rent en anden. Flere ting på samme dag bliver for meget for hende, og så får hun smerter. Hun irriteres dagligt over sin situation. Hun vender jævnligt sin frustration med sig selv og andre. Trods hendes beslutning om at leve med generne indtil det bliver rigtig slemt, er hun lige så frustreret, utilfreds og irriteret over sin situation som før beslutningen blev taget.

Min mor havde valgt en stol, men hun har tydeligvis ikke sat sig på den?

Når vi træffer en beslutning, er det vigtigt den er tydelig og målbar, således at vi i respekt for os selv og/eller andre kan overholde beslutningen. 

Min mor kunne fx have defineret for sig selv, hvornår generne var voldsomme nok til en operation, eller hun kunne sætte en tidsfrist på, hvornår hun ville tage en operation op til overvejelse igen. Det kunne fx formuleres således: 

1. Når jeg bliver nødt til at tage smertestillende medicin dagligt, vil jeg genoverveje en operation/vil jeg tage imod en operation. 
2. Når jeg ikke kan går på første sal mere, så vil jeg opereres.
3. Med mindre min situation pludseligt bliver voldsomt forværret, vil jeg udsætte beslutningen om operation til sommeren 2014.

Det er også vigtigt, at vi står ved vores beslutning. Anerkender os selv for den tid og refleksion vi har brugt på at komme frem til en beslutning, ved at holde fokus på den.

Min mor har af flere grunde valgt at leve med sin situation. Alligevel brokker hun sig og irriteres over den. Det er vigtigt, at hun husker sig selv på det valg hun har truffet, og på hvorfor hun traf det. Der var jo nogle for hende vægtige grunde til, at valget blev som det blev.

Hver gang vi træffer et valg, er der noget vi vælger til og noget vi vælger fra. Der vil også altid være usikkerhedsmomenter eller ubekendte i vores valg. Vi ved fx ikke hvordan operationen vil forløbe, eller hvordan udfaldet og udbyttet vil være.

Men vi skal huske på, at ikke at vælge også er et valg, og det kan få lige så store konsekvenser som alle andre valg, vi gør i livet. Derfor vil jeg altid opfordre til, at vi tager aktive og bevidste valg. Vågne valg, om jeg så må sige. Min mors vågne valg kunne være:

Jeg vælger, at leve så optimalt som muligt med mine nuværende smerter, og jeg vil først overveje operation, når jeg er afhængig af smertestillende medicin for at kunne få min dagligdag til at fungere. 

For at lykkes med sit ønske om at leve så optimalt som muligt, skal hendes fokus være på al det gode ved hendes nuværende situation og ved ikke at have valgt operation. På alt det der virker i hendes liv og på alt det hun trods alt kan. 

At holde et sådan fokus kræver beslutning, vedhold og energi, men det kræver endnu mere energi at mistrives eller være i tvivl. 

Ved at holde fokus får du en kontruktiv retning i dit liv. Du bliver herre i eget hus, og samtidig viser du både dig selv og andre, at du tager dig selv og din beslutning alvorligt. 

Og tro mig, lige netop det er en FANTASTISK gave at give sig selv!

Australieren Nick Vujicic er født uden arme og ben, men i dag er han en motivationsskabende foredragsholder, som rejser jorden rundt, og giver håb til millioner af mennesker. En virkelig inspirerende historie. Se videoen nedenfor.

Tre faktorer hjalp ham med at gå fra et liv uden lemmer til et liv uden grænser. 

De tre faktorer er:

• perspektiv
• vision
• valg

Bliv bevidst på ud fra hvilket perspektiv du anskuer dig selv, dine ressourcer og muligheder?

Tjek din vision for livet og din udfoldelse. Hvad kan du drive det til?

Ha fokus på alle dine valgmuligheder og på hvad du vælger at vælge i livet. Bringer dine valg dig nærmere trivsel og livsglæde?

Se filmen om Nick Vuijicic og tænk så over hvilket udgangspunkt du har i livet. Ha fokus på hvad du har, og hvad du kan bidrage med. Alt for ofte fokusere vi på hvad vi ikke har og hvad der ikke fungerer, og det bringer os selvsagt væk fra trivsel.

Vær taknemmelig for livet og anerkend dig selv for det unikke og smukke menneske, du er. 

Husk på; det eneste der stopper dig i at lykkes, er dine tanker?